HFKD, Dansk Talentakademi og Art Hub Copenhagen præsenterer: Adam Khalil, Thuy-Han Nguyen-Chi og Gro Sarauw

HFKD inviterer til kunstnerforedrag og Q&A med ArtHub på HFKD i Holstebro d. 8. December kl.17.30 -19.30


Direktør Jacob Fabricius og kunstnerne Adam Khalil, Thuy-Han Nguyen-Chi og Gro Sarauw i residency hos Art Hub Copenhagen kommer og taler om deres arbejde, metoder, praksis og temaer. Begivenheden foregår på Huset for Kunst og Design, Holstebro og er gratis.

Det er Art Hubs ønske at skabe bånd på tværs af landet, lave netværksmøder og muligheder for kunstnere. Kunstnerne her er alle valgt i gennem Open Calls og har været i Art Hub Copenhagen residency program i 5 måneder.

Program:

17.30 Jacob Fabricius kort intro

17.40 Thuy-Han Nguyen-Chi præsentation

18.10 Gro Sarauw præsentation

18.40 Adam Khalil præsentation

19.10 Q&A (10-15 min max)

OM ART HUB COPENHAGEN
Art Hub er en faciliterende, eksperimenterende og netværksskabende kunstinstitution med base i København . Vi tilbyder residencies for kunstnere, internationale udviklingsprogrammer, tværfaglige fællesskaber og offentlige events, som præsenterer og diskuterer kunstnerisk arbejde og forskning. Art Hub er til for billedkunstnere, for forskere, for samarbejdspartnere og for alle, der er nysgerrige på samtidens kunst.


Adam Khalil, medlem af Ojibway-stammen, er en amerikansk filmskaber og kunstner fra Sault Ste. Marie, Michigan, USA. I sin praksis forsøger Kahlil gennem humor, sammenstillinger og overskridelser at destabilisere traditionelle former for billedskabelse.
Khalil er en central del af kunstnergruppen New Red Order og medstifter af COUSINS Collective. Hans værker har blandt andet været udstillet på Museum of Modern Art, Sundance Film Festival, Walker Arts Center, Lincoln Center, Tate Modern, HKW, Museum of Contemporary Art Detroit, Artists Space, Toronto Biennial 2019 og Whitney Biennial 2019. Desuden har Kahlil blandt andet modtaget Herb Alpert Award 2021, Sundance Art of Nonfiction, Jerome Artis Fellowship og Cinereach and the Gates Millennium Scholarship.

Gro Sarauw er billedkunstner og bosat i København. Som kunstner og organisator arbejder hun med koncepter som Spatial Justice (rumlig retfærdighed) i forhold til organisation, digitalitet og infrastruktur, der kan skabe strukturel forandring. Sarauw undersøger samtidskunstens potentiale for at være et transformerende værktøj. Med dette undersøger hun potentielle alternative domæner og sociale territorier, hvor nye typer af communities “fælles steder” kan opstå, som overskrider kendte digitale og fysiske global afstande, og som ansporer ikke-kendte, ikke-vestlige lineariteter.
Sarauw er uddannet fra MFA Visual Arts-programmet ved Goldsmiths’ i London (2014) og har arkitektgrader fra Bartlett School of Architecture i London og KADK.
I 2019 åbnede hun – som medlem af den kunstneriske interdisciplinære designgruppe The Winter Office (2016-2019) – to soloudstillinger i Los Angeles, der udforskede spatial justices i forhold til den lokale sociale, by- og miljømæssige krise i LA. I 2019 åbnede hun soloudstillingen TRANSCALAR på samtidskunstplatformen Surdez Aps i København.

Sarauw er medstifter af A Fond – et tværfagligt kunstnerisk udviklingsprojekt, der arbejder med infrastrukturel projektering i kunstnerisk forstand (2019-). Sarauw har været forkvinde for UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere fra 2015-21. Hun er nu en del af et strategisk projekt for UKK, der vil gøre organisationen til en udviklingsdygtig tænketank for billedkunstfeltet.

Thuy-Han Nguyen-Chi er en billedkunstner, som bor og arbejder i Berlin og London. Hendes praksis muterer ind og ud af skulptur, installation, film og tværdisciplinær forskning, og hendes værker undersøger særligt forestillinger om frihed, i skæringspunktet mellem filmproduktion og filmteori, mellem critical refugee studies og postkolonialisme og mellem personlig erindring og individuelle/kollektive fortællinger.
Nguyen-Chi er uddannet fra Städelschule (2010-2015) og the Art Institute of Chicago (2017-2019), og hun er lige nu i gang med en ph.d. i film ved CREAM, the University of Westminister.
Nguyen-Chis værker har blandt andet været vist på Atletika i Vilnius, Centro di Musica Contemporanea di Milano, Gene Siskel Film Center i Chicago, Haus i Wien, Kunstverein Nürnberg, Museum für Moderne Kunst i Frankfurt, Nottingham Contemporary, Portikus i Frankfurt, Sàn Art i Saigon og University of Bonn.


I forbindelse med foredragsaftenen er det også muligt at se soloudstillinger med billedkunstnere Lewis Hammond (UK) og Magnus Andersen (DK).

Udstillingsprogrammet på HFKD er generøst støttet af Færchfonden, 15. Juni Fonden, Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden og Holstebro Kommune.

using allyou.net