FROM BOREDOM TO ECSTASY
Jes Brinch

29.11 2014 - 04.01 201529.11 2014 - 04.01 2015

'From Boredom to ecstasy' er et orgie af en installationskunst-udstilling i museets 3 største rum.
Temaet er frigørelse fra hverdagens kedsomhed, undertrykkende sociale normer, autoriteter og skam. Frigørelsen opnås gennem ekstatisk sex, meditation, afkald på fast ejendom og sociale normer i et underholdende kunstunivers.

De 3 rum viser frigørelsestemaet fra forskellige vinkler.

Rum 1: BJERGET. Et rum viser et bjerg, ad hvilket små figurer kæmper sig opad mod toppen. I bunden af bjerget ses symboler på hverdagens kedsomhed, sociale normer og autoriteter, som en bankrådgiver der keder sig ved sit skrivebord, en sur pølsemand, en skolelærer der skælder eleverne ud. På toppen af bjerget opnås frigørelsen gennem ekstase ved hjælp af fri sex, meditation, afkald på fast ejendom og sociale normer, foran indgangen til paradis.

Rum 2: HVERDAG. Et andet rum viser en fernisering som et eksempel på hverdagen, et socialt ritual med kunstværker, prislister, samlere, VIP gæster, pindemadder, hvidvin, presse, digtoplæsning, DJ, jazzband og kokain der bliver sniffet på kontoret.

Rum 3: EKSTASE. Tredje rum fokuserer på ekstase gennem mental, social og fysisk frigørelse. Denne del af installationen kan ikke beskrives i ord, men skal opleves.

UDSTILLINGEN ER SKABT PÅ STEDET
Udstillingen tager udgangspunkt i museets lokaler, og den lokale kontekst. Installationerne er skabt på stedet i museets rum 14 dage før udstillingens åbning. Her lavedes alt fra ideudvikling, til fysisk opbygning og installation.

INTEGRERET KUNSTUDSTILLING OG BILLEDKUNSTUNDERVISNING
Projektet integrerer kunst og billedkunstundervisning i en flydende form. Det er lavet som et samarbejde med kunstelever fra Kunst og Design Holstebro, der gennem deltagelse i projektet har fået konkret erfaring, både i at udvikle ideer og temaer til udstillinger og i fysisk at skabe en totalinstallation, der integrerer vægmaleri, installation, skulptur, objekt, maleri, lys, lyd, musik, og tekst.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

using allyou.net