Potentielt god ruin
Anne Bovbjerg, Camilla Nørgård og Laura Mazanti

6.11.2015 - 17.01.2016

Udstillingen tager udgangspunkt i museets historie og bygningshistorie og er bygget op på stedet over 8 dage. Vi har bygget videre på museet, og udstillingen har spredt sig pletvis både indendørs og udendørs. Det har været en dialog med både fælles og egne værker, med bygningen og omgivelserne, eleverne på skolen, hinanden og andre. Vi har fundet nye gangstier, billeder fra lokalhistorisk arkiv, lavet et telt i plast, bygget nye mure, indført høns og lavet bål i gården, lavet kul på bålet, udvidet lyskeglen mm.

Intro: At se på bygningen som potentiel ruin er at forsøge at se på den som materiale og proces, transformation og ikke som en færdig statisk isoleret arkitektur. At ruinere er at fremelske andre muligheder og potentialer, gøre husets materialer, konstruktioner og historier synlige, opløse enheden og det statiske til fordel for det processuelle og samhørigheden. Materialer og forhandlinger er ligesom forsvundet ind i den færdige bygning, og vi vil prøve at få dem frem igen. En ruin er noget der er udsat for vind og vejr, politiske magtkampe, dyr og svampe og andet godt.

Exners restaureringsfilosofi: Vi er lidt provokerede af Exners smukke men lukkede og meget monumentale byggeri, og synes det står i modsætning til hans restaureringsfilosofi. Samtidig har det fået os til at tænke at lige præcis Exners byginger vil være de smukkeste ruiner – og netop som ruin vil man kunne se deres potetiale.

Lokalhistorien Vi har været i arkiverne og fundet fotos og tekster om og af tilblivelsen og byggeriet af Nørremarksskolen, kirken og museet. For ca. 50 år siden blev der i fremtidens ånd bygget en skole, en kirke, et fritidshjem og et museum på ”Nørreland”. Nu synger skolen på sidste vers, (den lukker vist i 2017), fridshjemmet/børnehaven er lukket pr. 1.5 i år, museet har ikke den funktion det havde – det er f.eks ikke længere et museum - men et udstillingssted og en skole. Store dele af indkøbscentret er revet ned.

Måske et observatorium? Bygningen har indbygget nogle store lysskakter og de er et tydeligt vartegn for museet. Lyskeglerne er meget karakteristiske for bygningen, og får museet til udad til at ligne et labora- eller oberserva- torium. Man har i bygningen forsøgt at indfange det idelle lys til maleriene - og udelukke alt andet. Forsøget på at skabe de ideeelle rum og ideelle lys for de ideelle værker, præger i høj grad bygningens konstruktion.

Som Exner selv spørger til sin bygning spørger vi også hvornår starter og slutter et værk og hvornår og med hvad starter og slutter et museum? Hvor går skellet mellem reparation, rekonstruktion og produktion.

Udstillingen tager udgangspunkt i museets historie og ikke mindst bygningshistorie.
Udstillingen placerer sig i 4 rum. Over alt har vi ladet snore og numre hænge fra den foregående udstilling.

Lyskegle. Fortsat. Snor, dybler, hæfteklammer. Gulvet er rengjort i cirklen. 450 – 621 cm i diameter og 457cm i højden.

At ruinere et museum Installationen består af mursten, fotos fra Holstebro Lokalhistorisk arkiv, samt div. tekster og udklip. Det er fotos af omgivelserne, af museet, skolen og kirken fra dengang det blev bygget.
Papircollage 2015, 70 cm x 90 cm. Anne Riis Bovbjerg.

I gården har vi indført høns og hønsehus, taget sten op og lavet bålplads, bygget lidt videre på huset, støttet relieffet lidt. Malerens telt.
Affaldsposer. Ca. 9 m x 7 m x 3, 3 m.

I teltet er et siddearrangement samt udstillet fotos og genstande fundet omkring på området, af børns hemmelige fri-rums legehuler/arrangementer.

På væggene er der korttegninger af museets omgivelser, lavet af elevene på skolen i forbindelse med en workshop vi afholdt, samt en kul-kort-tegning af området lavet af kul vi selv har fremstillet på bålet i gården.